This website is produced by Engelsby Consult - Lejrevej 14 - Allerslev - 4320 Lejre - Denmark Vækkelsen i Wales Wales Wales ligger vest for London på den nordlige kyststrækning ved Bristolkanalens munding. Når man nærmer sig denne landsdel med dens ualmindelige tætte bebyggelse, hvor den ene landsby og stationsby afløser den anden, ser man, hvorledes dalene bliver dybere og bakketoppene højere. Det er helt imponerende at se disse bakker med deres yppighed og skønhed. Vældige slagge og affaldsbunker fortæller, at man befinder sig i et af verdens navnkundigste kuldistrikter. Disse egne og dette glade og temperamentsfulde folk oplevede en af de mægtigste og mærkligste vækkelser i den moderne tid. Man følte, at man stod på hellig grund.   Det var for at lære hemmligheden ved denne vækkelse nærmere at kende, at jeg rejste til Wales. Det skal villigt erkendes, at ankomsten blev noget af det mest spændende, jeg hidtil har oplevet. Spørgmålet var nu, hvor man bedst kunne få oplysninger om den vækkelse, der gik som en ild over disse egne i årene 1904-05. Det viste sig snart, at Cardiff, hovedstaden i Wales, var stedet, hvor man bedst kunne få pålidelige oplysninger. Jeg opsøgte det store bibliotek i byen, hvor jeg havde adgang til den litteratur, der var skrevet både på det engelske og walisiske sprog. Da jeg ikke forstod walisisk, måtte jeg holde mig til, hvad der fandtes på engelsk. På biblioteket fik jeg også anledning til at læse den tids walisiske aviser. Det var både med ærbødighed og voksende interesse, at jeg bladrede i de gamle, gulnede og smudsige aviser og læste om de store oplevelser, som vækkelsen medførte.   Kustoderne på biblioteket var meget hjælpsomme og imødekommende og stillede alt det materiale til min rådighed, som var af interesse for mit studie. Jeg havde anledning til at træffe gamle mennesker, som havde overværet de "voldsomme" vækkelsesmøder for 50 år siden og som kunne fortælle om de underfulde ting, som de havde oplevet. Det var også en glæde for mig at vidne om min Frelser fra samme talerstol, som Evan Roberts benyttede. Hans taler var så kraftige og Guds Ånd så mægtigt til stede, at møderne lignede store åndelige slagmarker. Der var et ord, som flere gange kom til mig med mægtig kraft: "Herre, forny i disse år dine vældige gerninger !".   Jeg blev grebet af en vældig længsel efter at se mere af Guds kraft åbenbaret iblandt os. Gud har rigt velsignet os her i Norden, men min overbevisning er, at han i disse sidste tider vil gøre endnu større ting, om vi som Guds folk vil overlade os mere helt i hans hænder.   Vækkelsens i Wales var meget usædvanlig. Den flammede op som en præriebrand. I løbet af ca. 1 1/2 år blev omkring 100.000 mennesker omvendt til Gud. Det meste af dette skete i det første halve år. Vækkelsen brød ud i november 1904, og allerede i slutningen af januar 1905 beregende man, at 70.000 var blevet omvendt og frelst.   Man har nævnt forskellige tal angående vækkelsens størrelse. Emkelte kilder angiver, at ca. 500.000 mennesker oplevede frelse under denne vækkelse. Dog tror jeg, at det er klogt at forminske dette tal, fordi man bedømmer så forskelligt, når man gerne vil nå et talmæssigt resultat. Forøvrigt har det altid gjort et pinligt indtryk på mig, når jeg har iagtaget den iver, hvormed man publicere resultater og statistik i tider, hvor Gud på en særlig måde velsigner. Det tjener ofte blot som reklame for vækkelsesevangelisten eller prædikanten, der er det synlige redskab, i stedet for at give Gud hele æren. Vi bør huske på, at det altid er uforskyldt nåde, når en vækkelse kommer, og at det alene er Gud, der virker.   Statistikker og jag efter resultater er en ond ånd, som Djævelen benytter, når det ikke lykkes ham at forhindre, at en vækkelse opstår, og dersom Guds folk så ikke er vågne overfor faren, bliver det et af hans bedste midler til at kvæle den vækkelses ild, der er begyndt at brænde.   Men den ild, som brændte med en sådan styrke i Wales, slukkedes hurtig og blev snart erstattet af den samme træghed og magtesløshed, som fandtes inden vækkelsen kom.   Min opfattelse er, at det er muligt at finde årsagerne til en vækkelses fremkomst, og at det også er muligt at finde årsagerne til, at vækkelserne standser.   Det står ikke i menneskers magt at klarlægge de veje, som Gud går. Derfor, når vi oplever vækkelsetider. burde vi være yderst taknemmelige mod Gud for hans nåde og se til, at vi ikke foretager os noget, som bedrøver Helligånden, så vækkelsen ophører.   Jeg formoder, at det er klart for os alle, at Gud altid vil sende vækkelse. Men for at få sit værk udført, har Gud i sin forunderlige rådslutning gjort sig afhængig af mennesker. Det er vækkelsen i Wales også en bekræftigelse på. Den åndelige tilstand i Wales var i begyndelsen af dette århundrede så dprlig som vel muligt. Der var ingen eller kun ringe interesse for møder og sammenkomster blandt Guds folk. De ufrelste kom kun undtagelsevis til gudstjenster og møder. Og alligevel var der dybt i hjerterne en vældig hunger efter Gud og en utilfredshed med de forhold, der rådede. Man stod magtesløs og formåede ikke at bryde igennem sløvheden. De forsøg, der blev gjort, endte i resignation og mismod. Ugudeligheden var også meget stor. Men selv om grubearbejderne levede et vildt og drikfældigt liv, var der alligevel længsel efter en bedre, renere og mere menneskeværdig tilværelse. Denne hunger, der fandtes både blandt troende og ikke troende, blev endnu stærkere, da vækkelsen kom.